tirsdag den 26. juli 2011

Så går turen snart mod Australien

Jeg er lige nu nervøs, spændt, glad, trist og forvirret, men mest af alt glæder jeg mig...

Der er nu kun to nætter til min afgang dvs. to nætter til at jeg skal sige farvel og endelig bevæge mig mod Australien - noget jeg har ventet mange år på at gøre :) Det bliver vildt spændende at se hvordan Sydney tager imod mig og hvorvidt jeg klarer mig down under. Jeg vil løbende forsøge at holde alle jer derhjemme opdaterede på siden her (min rejsedagbog kunne man måske kalde den). Jeg vil forsøge at skrive i den så ofte som muligt eller i hvert fald når der sker noget relevant, men jeg giver ingen løfter ;) Frygt ej hvis nogle beretninger skulle være halvt engelske, halvt danske og halvt noget andet! Jeg er i forvejen sprogforvirret og det bliver nok kun værre som tiden går :P

Indtil videre er der bestilt hostel og vi ved efterhånden lidt om hvad vi skal lave når vi kommer frem. Dog venter der stadig nogle store opgaver når vi ankommer (og er kommet over jetlag):
  1. Find lejlighed til resten af vores ophold
  2. Mød nye "medarbejdere" på UNSW
  3. Find butik der sælger dansk rugbrød 
Jeg har en svag fornemmelse af hvad der bliver sværest...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar