For et par uger siden
valgte jeg at komme lettere til skade med min hæl. Ikke noget jeg mærkede ret
meget til de første par dage, men derefter begyndte det at gå stærkt ned ad
bakke. Jeg døjede med at gå og fordi jeg haltede fik jeg smerte i hele foden
samt begge knæ. Nu er jeg sådan lidt øm overfor mine knæ så jeg blev
selvfølgelig bekymret, men jeg ville helst ikke til lægen for ”det går jo nok
snart over”. Det blev da også noget bedre efter et par uger og jeg begyndte at
have færre smerter. Til gengæld fik min hæl (eller akillessene) en større og
større tendens til at hæve og blive svagt blålig. Efter meget pres for Jakob,
og efter at jeg havde modtaget mig forsikringskort med posten, begav jeg mig
til lægen. De var rigtig flinke derinde og selv om jeg var der i ekstremt god
tid ventede jeg ikke mere end 8 min. Jeg kom ind til Dr. Aladdin (jeg bliver lige
nødt til at indskyde at det er et mega fedt navn) og forklarede mine problemer.
”Tendinitis” mente han og havde i løbet
af meget få sekunder udskrevet en recept på Celebrex (en NSAID hvis det siger
nogen noget) og en henvisning til røntgen i tilfælde af at min hæl ikke fik det
bedre i løbet af en uge. Det var ret hurtigt overstået og lettere forvirrende
at være så hurtigt inde og ude af klinikken igen. Jeg ville gerne at han måske
overvejede flere muligheder, men han virkede ret sikker når jeg forsøgte at
skubbe lidt til hans diagnose.
Så sådan er det bare! Nu skal jeg bare tage en
pille om dagen og håbe at den smule inflammation jeg har snart forsvinder, så
jeg kan komme ud i verden igen :)
Jeg håber at I alle har
det rigtig godt hjemme i Danmark eller hvor end i verden I befinder jer lige
nu.
Ja, du skal jo gerne kunne gå når jeg kommer. Vi skal ud for at opleve Australien i fuld fart :-)
SvarSlet