Australia According to Anne: No more data collection & Mr. A-Z

Endnu engang har jeg forsømt jer kære venner. Sådan går det nu engang når der er så meget at lave. Med en lidt held kan jeg gøre op for det i dag ved at fortælle lidt om hvad der er foregået siden sidst.

Jeg er endelig blevet færdig med dataindsamling, hvilket betyder at jeg ikke længere skal bruge 3-4 timer på transport hver dag. Selv om det betyder at jeg ikke kan bruge så meget tid sammen med Cabal hver dag (antihelten i den bog jeg læser for tiden) så er det alligevel ret lækkert at have lidt mere tid ude i den virkelige verden :)

Min gode ven Johannes Cabal

Der har længe været lidt tvivl om hvor stor indflydelse jeg egt. kunne få på det projekt jeg arbejder med, men i tirsdags fik jeg endelig sat mig lidt igennem og fik stillet alle de spørgsmål der er så svære at stille; hvad bliver min indflydelse på artiklen? Vil i tage mine bidrag seriøst? Vil jeg få en form for anerkendelse af at jeg har hjulpet?

Det største spørgsmål var dog relateret til det lille ekstra ”projekt” de ville have mig til at lave. Som udgangspunkt bestod mit første del af mit projekt af dataindsamling, dataanalyse og evt. en diskussion om hvorvidt introduktionen af et monitoreringssystem til medicinering på reumatologisk afdeling har forbedret behandlingen af patienter. Den anden del bestod i at jeg skulle foretage en usability evaluation af systemet. Det var denne del jeg virkelig så som min mulighed for at gøre et indtryk og sætte mit eget præg på projektet. Jeg satte mig ivrigt til at arbejde med det og kom med nogle forslag til hvordan det kunne gøres. Det var et område hvor jeg følte at jeg kunne komme med en smule erfaring på et område de ikke havde stiftet bekendtskab med. Desværre efterhånden som jeg arbejde med det indså jeg med den tidsramme jeg havde til at udføre evalueringen, ville jeg i virkeligheden ikke kunne udrette noget, der kunne bruges. De havde ikke selv indset det endnu, men mit arbejde ville i virkeligheden være mere eller mindre irrelevant for dem og deres arbejde. På dette tidspunkt indså jeg at jeg var nødt til at stille et svært og meget vigtigt spørgsmål; Var dette overhovedet relevant? Det mente jeg ikke og forklarede mit standpunkt. Jeg frygtede lidt at det ville virke som om at jeg forsøgte at undgå arbejde, men heldigvis fik jeg en god reaktion og min mening blev taget meget seriøst. Anden del af mit projekt blev droppet. Jeg har heldigvis nogle dygtige og travle vejledere, så de havde straks nogle nye og langt mere interessante opgaver til mig. Jeg har nu en liste på tre nye opgaver, hvor aftalen var at jeg skulle gøre det jeg kunne nå. Første opgave; interviewe de otte læger fra reumatologisk afdeling. Spændende :) Det bedste er at der er nogen andre der transcriberer det for mig, så jeg skal ikke sidde og lytte til min egen stemme i alt for mange timer :P

Nå men bare for at I ikke skal tro at livet i Australien kun handler om arbejde må jeg hellere lige indvie jer i hvad der sker after hours. Hmm… where to begin, how much to tell and where to end?

Vi tog en tur på marked efter
kage, boller og kakao

Måske skulle jeg starte med at nævne at vi har set en del til danskerne det sidste stykke tid. Først og fremmest holdte vi ægte dansk børnefødselsdag med kagemand, boller og kakao i forbindelse med at Jakob blev en lille smule ældre. Nu er det jo sådan at når man holder dansk fødselsdag er man nødt til at involvere nogle danskere, så vi inviterede ”Parrene”, ”Drengene” og Maja – det tager åbenbart ikke langt tid før at grupperinger får sigende og lettere indlysende navne, men jeg undrer mig stadig lidt om hvad navnet er for Jakob/Anne grupperingen? Maybe I will never know? Maybe it is not that important for the story… Anyway, det blev en rigtig god dag og alle hygge sig. Selv forberedelserne gik nogenlunde udrabeligt til med undtagelse af Jakobs kagemand som jeg var nødt til at redde ved at putte store mængder slik og flødeskum på den. It was an extraordinary sight if I should say so myself. Hvilket kunstværk! Overvejer seriøst at åbne et kagemandsgalleri.

Et lille stemningsbillede fra
Bondi Market

Efter markedet tog vi alle en tur ned til
stranden og nød solen

Der gik ikke længe inden vi fik alle at se igen – dog med undtagelse af Routhe og Anders, der er på Fiji for tiden (not jealous at all). Dette skete i forbindelse med dansker aften som er en lille event der skal samle danskere rundt om i Sydney på den bar hvor Mary og Frederik mødte hinanden. Stedet hedder Slip Inn og selv om det ikke lyder så royalt som man kunne have håbet, så er det faktisk et rigtig hyggeligt sted. Til min store fornøjelse blev vi inviteret over og spise med Christian og Maja. Christian kokkererede og serverede et rigtig lækkert stykke lam (mmm). Jeg vidste ikke umiddelbart at han var egnet i et køkken, men jeg må sige at det var rigtig rigtig lækker mad. Kudos! Nu kan jeg ikke huske om jeg har nævnt Maja før og selv om jeg bare kunne tjekke min egen blok, så er det vist nemmere bare (atter?) at nævne at Maja er Drengenes roomate. Jeg kendte hende ikke før Sydney, men endte med at spørge hende om hun ville med til koncert med Jason Mraz, som spiller koncert i Opera Huset – FEDT! I know :P Nå men jeg har ikke ville tvinge Jakob da han ikke ligefrem er fan og Maja virkede flink så vupti!

Jason Mraz er åbenbart ret populær hernede så inden jeg fik kigget mig om var billetterne til hans koncert udsolgt :O Panik! Heldigvis undgik jeg panik stadiet nogenlunde idet jeg ikke nåede at opdage denne katastrofe inden de rare mennesker fra Opera Huset løste problemet og åbnede salen for ”in round” seating, hvilket betyder at man kan sidde bag scenen. Nu er Maja ikke den største fan, så forståeligt nok ville hun ikke betale en masse penge for at sidde bag scenen. Summa summarum er at Jakob og jeg har købt billetter og NØJ hvor jeg glæder mig. Mr. A-Z i opera huset! Det bliver bare ikke større :D

Oh yeah :D

Inden jeg lukker dette indlæg har jeg bare en lille note, der muligvis vil underholde nogle og andre vil sidde tilbage med en følelse af at ”man nok skulle have været der”. Jeg vil ikke komme med nogen lang historie, men bare konstatere at Jakob har lært at bølgerne i Bronte tager hævn hvis man undervurderer hvor høje de er. Det var en skamfuld (for Jakob), men sjov (for mig) gåtur tilbage til Bondi Beach.